Tema aften om køresport med polarhunde /v Henrik Søeborg
Hvad: Tema aften om køresport med polarhunde /v Henrik Søeborg
Dato: 5. januar 2026 kl. 19:00 – 21:00
Sted: Dianalund Borgerhus, Sømosevej 44, 4293 Dianalund
Pris: Prisen for arrangementet er med kaffe/the og kage:
30 kr. for medlemmer og 60 kr. for ikke medlemmer.
Tilmelding: Senest d. 29. december 2025
Kontaktperson: Lone Wunsch tlf.: 22 84 42 04, mail: lone@hestens-venner.
Kom og hør om køresporten med polarhunde.
Vi er mange, der har set polarhundene træne i Bidstrup Skoven ved Hvalsø, og vi er nogle stykker (især os der til daglig kører med hest og vogn), der er imponeret over, hvordan hundene er trænet til at blive styret helt uden det hovedtøj og de liner, som vi andre bruger i køresporten med heste.
Vi synes også, det er en fornøjelse at iagttage hundenes iver og arbejdsglæde, når de (endelig) får lov at køre.
Henrik Søeborg fra Polarhundeklubben kommer til Dianalund og fortæller om de forskellige hunderacer, der køres med, og om Polarhundeklubbens køresport/konkurrencer mv.

!!!!OBS!!!! TIRSDAG Temaaften med Kildevangs Dyreklinik der fortæller om sidste nye forskning om orm hos heste.
3 februar 2026 kl. 19:00 – 21:00
Sted: Dianalund Borgerhus, Sømosevej 44, 4293 Dianalund
Pris: Prisen for arrangementet er med kaffe og kage:
30 kr. for medlemmer og 60 kr. for ikke medlemmer.
Tilmelding: Senest d. 26. januar 2026
Kontaktperson: Lone Wunsch tlf. 22 84 42 04
mail lone@hestens-venner.dk
Emilie er uddannet dyrlæge og har skrevet hovedopgave i samarbejde med dyrlæge Martin Krarup, som i dag er den førende forsker i orm hos heste. Emilie ved en masse om orm og kalder sig selv for “parasit nørd”. Emilie har Kildevangs Dyreklinik sammen med sin mand Henrik, som også er uddannet dyrlæge. Henriks store interesse ligger hos hestens tænder.
Gå ind på deres hjemmeside www.Kildevangsdyreklinik.dk og se videoen, hvor der er bremselarver, der bevæger sig, i hestens tandkød.
Hestebremsen har en helt anden livscyklus end de andre orm hos vores heste. Emilie og Henrik skriver i teksten til videoen: “Bremselarven i hestens mund – et overset problem. Vidste du at op mod 3 ud af 4 heste i Danmark har bremselarver i munden i løbet af efteråret? Larverne kommer fra Hestebremsen, som lægger deres æg i hestens pels – typisk på forbenene, manken og omkring mulen. Når hesten slikker sig, optages æggene i hestens mund.” I mundhulen klækkes æg til larver, som vandrer til hestens mavesæk, hvor bremselarverne hænger i mavesækken hen over vinteren. Når det bliver forår, kommer larverne ud fra hesten sammen med en hestepære for at klækkes til det flyvende insekt, som igen kan lægge æg på hesten, og 7 cyklus er hermed sluttet. Bændelorm er også et kapitel for sig selv, idet bændelormen har pansermiden som en mellem vært. Pansermiden lever i jorden og kan dermed transportere parasitten til en ny hestefold. Bændelormen kan være svær at diagnosticere, idet den kun sjældent ses i gødningsprøven, selv om den faktisk befinder sig hos hesten. Derudover findes en række andre orm, som er mere eller mindre farlige for hesten. Mød op og bliv klogere på de små parasitter og hør, hvorfor blodorm kan være hestens farligste parasit.

Temaaften med Hvitvedgaard Korn og Foder der fortæller om vitaminer mv. til vores heste
2. marts 2026 kl. 19:00 – 21:00
Sted: Dianalund Borgerhus, Sømosevej 44, 4293 Dianalund
Pris: Prisen for arrangementet er med kaffe og kage:
30 kr. for medlemmer og 60 kr. for ikke medlemmer.
Tilmelding: Senest d. 23. februar 2026
Kontaktperson: Lone Wunsch tlf.: 2284 4204, mail: lone@hestens-venner.dk
ved agronom Malene Hvitved
Malene fra Hvitvedgård Korn og Foder kommer og fortæller om grovfoder, analyser, og hvordan en analyse kan hjælpe med at sammensætte den optimale foderplan. Malene, som er uddannet agronom, kan give os indsigt i den korrekte fodring, samt gode råd til, hvordan vi evt. kan gøre det bedre. Hvitvedgård er en lille lokal foderstofforretning, beliggende i Bjæverskov på Midtsjælland, hvor de primært forhandler foder og strøelse til mange forskellige dyr. Hvitvedgaard tilbyder desuden at lave grovfoderanalyser for folk, og Malene sender ca. 100 analyser afsted til laboratoriet om året, så hun har godt indblik i, hvordan indholdet i grovfoderet ser ud på landsplan.

