/ ref. Lone Wunsch
Den første tema aften i 2026 fik vi besøg af Henrik Søeborg fra Polarhun-
deklubben. Vi var nogle stykker, der fik øjnene op for, at kørsel med Polarhunde virkelig er en meget seriøs sportsgren med konkurrencer i flere lande. Når træningen køres her i Danmark, er det nødvendigvis med vogne på hjul, idet der sjældent er sne nok i Danmark, imens konkurrencerne f.eks. i Sverige kan gennemføres med slæde. Sådan ca. 1.000 km kørsel med bil op gennem Sverige, kan der være sne nok til snescooter og slædekørsel. Henrik har p.t. 9 hunde, som han både avler med og kører konkurrencer med. Henrik præsenterede sig sådan: “Jeg er autoriseret eksteriørdommer for FCI gruppe 5 (alle spidshunderacer og racer af oprindelig type – ca. 72 racer) samt hele gruppe 7, som tæller alle de stående jagthunde, både de kontinentale og de engelske/irske racer. Dertil Broholmer og DK/SV Gårdhund i gruppe 2, samt nogle racer i gruppe 10, som er Mynderacerne (greyhound, Saluki, Whippet mfl.)” De løb, Henrik fortalte om, finder sted i det nordlige Dalarna i Sverige (nord for Sälen og ikke langt fra Idre Fjäll). Et af løbene hedder Polardistans og er på enten 160 km eller 300 km. Henrik har prøvet begge. Når man kører så mange kilometer, foregår det hen over et par dage, og der er dyrlæge check for hver 70-90 km. Hvis dyrlæge eller moucher (som føreren af hundespandet kaldes) vurderer, at en hund ikke er klar til at fortsætte, så bliver hunden taget ud af spandet og bliver hentet hjem til basen, og moucher må fortsætte med en hund mindre til at trække slæden. Henrik har ved det ene af løbene startet med 11 hunde og men kom i mål med kun 9 hunde. Hundene skal som minimum være 18 måneder, før de må starte i konkurrence, og der er streng kontrol via papirer og chips, at det er de rigtige hunde, man starter med ved konkurrencen. På billedet ses Henrik med sit hundespand ved en af konkurrencerne i Sverige. Som det fremgår på billedet, er der monteret et start nummer på slæden, fuldstændig som vi også bruger start nummer monteret på hestevognen ved et stævne. Den store forskel til vores kørestævner med hestevogn er, at der er en obligatorisk bagage på slæden, der består af mad til hundene samt godbidder, der gives undervejs, og ikke at forglemme sovepose til moucher som kan gå ned til 30 minusgrader sammen med et vand- og vindtæt overtræk, så der kan overnattes udendørs sammen med hundene. Der er selvfølgelig også proviant på slæden til hundefører/moucher. Slæden bliver således lettere og lettere at trække, som dagene går. Der laves konkurrencer med flere forskellige klasser og færre kilometer end ved langdistance kørsel som beskrevet ved løbene i Sverige. Der findes flere forskellige polarhunderacer: Samojedhund, Seberian Husky, Grønlandshund, Canadian Eskimo Dog, Alaskan Malamute. Klasserne er inddelt efter hunderacer, og der er vognklasser og cykelklasser. Ja, – du læste rigtigt, at man kan køre på cykel, som bliver trukket af 1 eller flere hunde.
Og hvordan styrer man så hundene?
I Grønland, hvor der er rigeligt med plads til at køre, løber hundene i vifte, og føreren af slæden bruger en lang pisk til at slå i sneen på siderne af hundene, når de skal skifte retning, men i Danmark må der IKKE køres med pisk. Man må jo ikke slå hundene! Der ville heller ikke være plads nok til at køre i vifte på en grusvej her i Danmark, derfor løber hundene 2 og 2 i række både til træning og ved konkurrence. Det er vigtigt, at de 2 forreste hunde er “kommandostærke” og kan standses. Derudover er træningsvognen på hjul forsynet med både bremse og jordspyd, som kan aktiveres, så hundene får svært ved at trække vognen videre. Ved løbene i Sverige kører man i et scooterspor, som bogstaveligt baner vejen/ruten i sneen, ligesom grusvejen her i Danmark viser ruten, som hundene bare følger. I Sverige bliver det jo meget tidligt mørkt om vinteren, så det er ganske almindeligt at gennemføre sådan et løb i mørke og med en kraftig pandelampe. I udlandet er det et krav, at man har en slags kørekort for at køre med hundespand, imens det ikke er et krav i Danmark. Efter endt musher kursus skal man bestå en prøve for at opnå køretilladelsen. På spørgsmålet fra salen om hvad sådan en “tilkørt” hund koster, var svaret, at sådan en hund kan slet ikke købes. Når man køber en hvalp, må man selv træne den og håbe på, at hunden “har et hoved”, der er godt nok.
Her ses Henriks 10 hunde, som er parkeret med slæden. Imponerende kommandostærke.
Tak til Henrik Søeborg for en spændende og anderledes aften.
