/ referent Lone Wunsch
Dyrlæge Emilie fra Kildevangs Dyreklinik fortalte på en humoristisk og nærværende måde om de forskellige orm og deres måde at formere sig på hos heste. Et emne, som sagtens kunne have været kedeligt, blev levendegjort med små historier fra dyrlægens dagligdag og med billeder, plancher og en lille film med larver, der bevægede sig i hestens tandkød. Det var en spændende aften med meget mere information, end jeg kan få med i dette referat.
Emilie begyndte aftenen med at stille forsamlingen et par spørgsmål:
“Hvor mange af jer køber ormekure over nettet i udlandet?” (mange hænder blev rakt op)
“Hvor mange af jer køber antibiotika i udlandet og giver til jeres heste?” (ingen hænder blev rakt op)
Tænk lige lidt over den!
Spolorm:
Emilie fortalte om spolorm, som ofte kan ses med det blotte øje i hestepæren, idet spolormen er fra 0,5 cm til 50 cm lang. Du læste rigtigt: “den kan blive op til en halv meter lang” sagde Emilie. Spolormen har en cyklus på 2-3 måneder, hvor den kan vandre fra tarmen til leveren og videre til lungerne. Når hesten hoster, kommer larven op i munden og kan synkes og kommer derved retur til tarmene. Spolormen opholder sig i tyndtarmen, som er det forreste tarmafsnit. Her kan de ligge i bundter og spærre tarmen, hvilket kan give så store problemer, at operation bliver nødvendig.
Symptomerne på spolorm er ofte en vommet hest med en trist pels.
Det er mest de unge heste især føl, der har bændelorm. Derfor bør føl behandles med ormekur fra de er 3 måneder gamle, og der bør tages gødningsprøver, når de er 6 måneder gamle.
OBS: Man kan ikke komme af med spolormens æg ved at pløje marken. Æggene kan ligge i jorden i flere år, og når der senere pløjes eller harves, kommer æggene frem og kan udvikle sig til larver, som hestene kan indtage sammen med græsset.
De Små Strongylider:
En anden ormefamilie er de små strongylider, som incysterer (indkapsler) sig i tarmvæggens blodkar og kan lave blodpropper, hvilket giver anledning til kolik. De små strongylider har en livscyklus på 6 måneder og er farlige i stadiet FØR, man finder den. De små strongylider behandles bedst med ormekur om efteråret.
Bændelorm:
Bændelormen har en anderledes cyklus end de øvrige orm, idet den lille pansermide, som lever i jorden, spiser æg fra en bændelorm, der er lagt i en hestepære. Pansermiden kravler væk fra hestepæren og ud i græsset, og når hesten græsser, får den spist den lille pansermide med bændelormens æg, og hesten får derved bændelorm. Bændelormene suger sig fast i tyktarmen i overgangen til blindtarmen, og hvis der er mange nok, opstår der forstoppelse, og peristaltikken i tarmen forstyrres. Æg fra bændelorm er karakteristiske og ligner små trekantede diamanter, hvis man ser dem i mikroskopet. Bændelorm ses desværre ikke særlig tit i gødningsprøven, selv om hesten faktisk har bændelorm. Testen for bændelorm kan suppleres med en blodprøve, hvor der kan findes antistoffer, hvis hesten har eller har haft bændelorm inden for det sidste halve år.
Haleorm:
Haleormens hun lægger sine æg uden for endetarmen. Det ser ud som gulligt spyt og giver voldsom kløe, og hesten vil klø sig i bagdelen op ad alt, hvad der er i nærheden. Disse æg ses ikke i gødningsprøven. Man kan med fordel ødelægge haleormens cyklus ved at vaske omkring hestens endetarm.
Lungeorm:
Æsler har ofte lungeorm, uden man ved det. Hvis heste græsser sammen med æsler, kan hestene blive smittet med lungeorm. Æslerne tåler lungeormen ganske godt, imens heste bliver alvorligt syge og hoster.
Generelt: alle heste har orm i et eller andet omfang. Nogle heste har et bedre immunforsvar over for orm end andre.
Når man indsamler gødningsprøver, behøves kun en lille del af den opsamlede hestepære. Det er vigtigt, at gødningen straks kommer i en lufttæt pose. Man kan evt. opsamle gødningen med en engangsplastichandske, trække handsken af, trykke luften ud og binde en knude. Dyrlægen opstemmer gødningen i en saltvandsopløsning, som lægges mellem 2 glasplader under et mikroskop, hvor dyrlægen ser efter, om der er æg. Det var interessant at se billederne på PowerPoint af de forskellige orme æg, som ser helt forskellige ud, alt efter hvilken type orm ægget stammer fra. Ud fra tælling af æg og bestemmelse af typen af orm, kan der ordineres den korrekte ormekur, som virker på netop de orm, som de æg, der ligger på glaspladen, stammer fra. Der kan også laves en larvedyrkning på gødningsprøven, dette gøres hen over et par dage.
indsæt vedhæftet billede her
Inden man kaster sig over mistanken om orm hos hesten, bør man udelukke, at hesten har sand/grus/jord i maven. Testen udføres ganske simpelt af hesteejeren selv ved at tage en gennemsigtig plasticpose med lidt hestegødning og hælde vand i posen, som hænges op. Hvis der efter kort tid bundfælder sand/grus/jord i posen, bør man give hesten loppe frøskaller blandet i kernefoderet i en periode.
Forebyggelse:
Sam-græsning kan være en god måde at holde mængden af orm nede. Det er ikke de samme orm, der lever hos får, som lever hos heste. Får inficeres ikke af at spise græsset, hvor hestene har gået. Heste inficeres ikke af græsset, hvor får har gået. Altså kan man lade får gå på den ene fold og hestene på den anden fold i en hel sæson, og så kan man bytte året efter.
En anden men mere arbejdskrævende måde at forebygge er at fjerne hestepærerne fra folden ved at samle dem ind og køre dem væk.
Spørgsmål fra salen:
“Hjælper det at pulverisere og sprede hestepærerne over hele folden?”
Svar fra Emilie:
“Nej, det gør bare det hele meget værre”
Resistens:
Emilie kom også ind på, hvordan orm kan blive resistente over for medicinen/ormekure.
Det forholder sig lige som med antibiotika, der holder op med at virke, hvis den gives i for lav dosis eller gives for ofte, eller det er det forkerte præparat, man giver.
